Nyansættelse hos Discus Communications - Maimouna Maria Corr

 
Maimouna Maria Corr – Account Executive
Discus Communications har ansat Maimouna Maria Corr for at styrke sit team inden for især teknologiområdet. Maimouna er ansat som Account Executive med ansvar for at projektlede kampagner inden for PR og kommunikation samt social media for både danske og internationale kunder.
 
Inden Maimouna sluttede sig til Discus Communications, har hun blandt andet hentet erfaring fra to andre kommunikationsbureauer, hvor hun har beskæftiget sig med PR og kommunikation specielt inden for it og forbrugerelektronik. Maimouna er uddannet cand.merc.(kom.) med speciale i PR og marketing fra Copenhagen Business School.