Tid til egen medicin
Et brands visuelle identitet kan have stor betydning for, hvordan omverdenen opfatter det. Dét er ikke noget nyt. Til gengæld er både vores hjemmeside og visuelle identitet ny.
Design, stil og smag ændrer sig hele tiden, og det gør de digitale muligheder også. Vi har længe hjulpet vores kunder med at fremstå bedst muligt og udnytte de digitale muligheder. Nu blev det tid til at tage egen medicin, og resultatet ser du her.
Vi er stolte over at kunne præsentere vores nye hjemmeside og visuelle identitet. Vi har knoklet benhårdt for at give dig et bedre indblik i vores ydelser, og vi håber du kan finde inspiration i vores cases og blogunivers. På bloggen vil vi løbende kommentere på kommunikationstrends, sætte spørgsmålstegn ved, hvordan man gør tingene i dag, fremhæve de gode eksempler og ikke mindst komme med gode råd til, hvad du selv kan gøre for at optimere din kommunikation.