Kommunikationsbureau København

ER DU PÅ UDKIG EFTER ET KOMMUNIKATIONS BUREAU I KØBENHAVN?

Discus Communications er et PR- og kommunikationsbureau, der ligger i hjertet af København med udsigt til Christiansborg og Nationalmuseet og blot få hundrede meter til Københavns Hovedbanegård.

Hos Discus Communications har vi med vores mangeårige erfaring opnået en bred ekspertise. Siden 1986 har vi rådgivet danske virksomheder og internationale brands inden for strategisk kommunikation, public relations, digital markedsføring, sociale medier, content og marketing.

Vi står derfor altid klar til at rådgive din virksomhed om den bedste løsning til jer – uanset størrelse og behov.

Hvem er Discus Communications?

Vi arbejder med både B2B- og B2C-virksomheder og har især erfaring inden for it, forbrugerelektronik, livsstil, sundhed, medico, rådgivning, revision og logistik.

Hos Discus Communications er vores mål at skabe værdifulde relationer og resultater. Vi arbejder hårdt og dedikeret for at nå de resultater og mål, som vi har sat sammen med vores kunder. Ved hjælp af branding, ekspertprofilering og kampagner flytter vi markedsandele og øger kendskabet til virksomheder og brands.

Vi er desuden lead-bureau for flere internationale kunder, hvilket betyder, at vi er kontaktpunktet mellem vores kunder og deres bureaupartnere. Vi har et stærkt partnernetværk i Norden og samarbejder med en række dygtige bureauer i både Europa, Asien og USA. Vores netværk gør det muligt at sammensætte det helt rigtige hold af lokale bureauer, når vi rådgiver og eksekverer kommunikationsaktiviteter uden for landets grænser.

Hvordan er vi at arbejde med?

Et godt samarbejde er karakteriseret ved respekt, åbenhed og viljen til at lykkes – på begge sider af bordet. Når du indgår et samarbejde med Discus Communications, kan du forvente følgende:

  • Vi er kompromisløse i forhold til kvaliteten af det stykke arbejde, vi leverer – hvad end det gælder analyse og strategi eller korrekturlæsning af jeres indhold.
  • Vi er vedholdende i vores indsats for at skabe succes – vi finder altid nye veje til målet frem for at kaste håndklædet i ringen.
  • Vi er åbne og ærlige, når vi rådgiver jer, og vi siger vores mening om tingene – samtidig med, at vi har stor forståelse for, at den ideelle løsning ikke altid er mulig.
  • Vi lærer jeres virksomhed at kende, og sætter os ind i jeres budskaber. Derfor forstår vi også, hvor vigtigt det er, at selv de mindste opgaver leveres til tiden.
  • Vi er ambitiøse på jeres vegne. Vi tænker altid på nye taktiske valg og kreative muligheder for jeres virksomhed, så jeres kommunikation og markedsføring altid er relevant og inspirerende for jeres målgruppe.

Hvordan ser landskabet ud?

Som et kommunikationsbureau med mange års erfaring kender vi de udfordringer, som virksomheder kan stå over for. Vi hjælper med at navigere klogt i et landskab, hvor informationsstrømmen er massiv, og hvor det kræver nøjagtig og målrettet kommunikation for at blive hørt og forstået korrekt. Det er vores fornemmeste opgave.

Kommunikation er et fag under konstant udvikling. Og det går stærkt. Den kommunikation, der virkede i går, er muligvis allerede forældet i morgen. Fra vores kontor i København holder vi os derfor hele tiden opdateret om tidens tendenser og nye løsninger. Uanset om I arbejder med B2B eller B2C, kan vi rådgive jer til den bedste kommunikationsløsning for jeres virksomhed.

Læs mere om vores ydelser her: discus-communications.dk/voresydelser

Hvad skal man være opmærksom på, når man vælger kommunikationsbureau?

  • Find et kommunikationsbureau, der passer til jeres behov. Hvis I ikke er sikre på, hvad I har brug for, kan vi hjælpe jer med at få et overblik.
  • At du får den rette aftale. Hos Discus Communications arbejder vi både projektbaseret og på faste årskontrakter. Med afsæt i jeres behov finder vi sammen det helt rigtige set-up for jer.
  • Fra vores kontor i København har vi let adgang til lufthavn og andre transportmuligheder, som kan være vitale for et samarbejde. Derudover er vi med vores internationale kunder vant til at kommunikere via digitale tjenester og telefon, når behovet for fysiske møde ikke er presserende eller nødvendigt.
  • Vælg en rådgiver, der kan skræddersy den helt rigtige kommunikationsløsning til din virksomhed. Med mere end 30 års erfaring og vidtrækkende netværk, kan vi hjælpe med at sammensætte den helt rigtige kombination af kommunikationsaktiviteter. Vi løser opgaver inden for bl.a. PR, markedsføring, influencer-marketing, sociale medier og digitale kampagner, video og grafisk arbejde.

Hvordan lykkes man med kommunikation?

  • Historierne skal være på plads. Som jeres rådgiver hjælper vi med at finde ud af, hvad I skal sige, hvornår I skal sige det – og ikke mindst, hvordan det skal siges. Men det er jer, der har historierne. Vil du arbejde med PR og kommunikation, skal din organisation være indstillet på at levere den viden, som kan omsættes til historier til pressen, sociale medier, jeres web, blogs og nyhedsbreve mv.
  • Gode talspersoner. For at kunne opbygge en god relation til omverdenen og få gang i jeres storytelling – ikke mindst over for pressen – er det vigtigt at have minimum én god, lokal talsperson, der kan være med til at formidle din virksomheds budskaber og historier. Hos Discus Communications har vi bl.a. stor erfaring med at træne og opbygge talspersoner, så de bliver journalisternes foretrukne kilder og eksperter.
  • Rettidig reaktion. Med god timing og hurtig reaktion kan jeres budskaber komme i medierne, hvis I hægter jer på en aktuel dagsorden. Her rådgiver og hjælper vi med at opsnappe og udnytte de relevante historier og temaer, så vi kan få dem til at vokse på tværs af traditionelle medier, sociale medier og jeres egne kommunikationskanaler.
  • Godt forhold til pressen. Det er vigtigt, at I bliver opfattet som en troværdig kilde, for at journalisterne vil skrive om jer og jeres virksomhed. Vi har langvarige relationer til de danske journalister i alt fra den nationale presse, de elektroniske medier til nichemedierne. Derfor kan vi hjælpe dig med at overbevise dem om din troværdighed og relevans i pressen.

Hvordan ved man, om kommunikationsindsatsen skaber værdi for virksomheden?

  • Der er vanskeligt at måle på god kommunikation. Hos Discus Communications arbejder vi målrettet og målbart, og vi sætter derfor en stor dyd i, at kommunikationen skal skabe forretningsværdi for jeres virksomhed. Afhængigt af, hvad I ønsker at opnå, finder vi sammen en måde, hvorpå vi løbende kan evaluere på indsatsen og derved sikre, at den skaber værdi. Det er vigtigt for os, at I tydeligt kan se og mærke værdien af vores samarbejde.

Vi er altid klar til en snak

Hvis I er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed, så tag endelig kontakt til os. Vores kontor ligger centralt i København, og vi byder altid gerne på en kop kaffe og en snak om jeres muligheder. Vi glæder os til at vise, at vi er det rette kommunikationsbureau for dig.