Amalie er senior projektleder med sans for detaljen. Hun arbejder med en bred vifte af marketing- og kommunikationsdiscipliner med et særligt fokus på vores kunders produktkommunikation. Hun sætter nemlig en ære i altid at finde frem til den bedste og mest effektive markedsføring af vores kunders produkter og løsninger. Det sker på tværs af sociale mediekanaler, nyhedsmedier, blogs, websites mv. Amalie arbejder endvidere indgående med influencer marketing og har øje for at matche vores kunders produkter med de rette influencere på autentisk og troværdig vis.
Læs mere
Amalie er altid opdateret på de nyeste trends og kulturelle strømninger – uanset om det bunder i den fysiske eller digitale verden.
Amalie er uddannet cand.comm. i strategisk kommunikation og digitale medier fra Roskilde Universitet, hvor hun også har en bachelor i kommunikation og psykologi. Hun startede i Discus Communications som praktikant og fortsatte efterfølgende i rollen som studentermedhjælper. Hun har derfor fået sin bureauerfaring på egne gange.
Amalie er kæmpe fodboldfan, og hvis hun ikke genser FRIENDS eller en anden sitcom, har hun oftest en fodboldkamp kørende i baggrunden, når hun er derhjemme.
Vis mindre
Bo Pedersen er en af vores dygtige og flittige kommunikationsrådgivere. Han arbejder strategisk både med vores B2B- og B2C-kunder, som han sikrer øget kendskab og synlighed gennem mange forskellige kommunikationsdiscipliner – f.eks. PR-kampagner, presseevents, og medierelationer samt indhold til sociale medier og virksomhedernes egne bloguniverser.
Læs mere
Bo er uddannet kommunikatør fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København. Før Discus Communications startede Bo sin bureaukarriere sideløbende med sin uddannelse. Tidligere har Bo arbejdet som indkøber hos en større it-grossist og har derfor en teknisk forståelse, som går et par spadestik dybere end hos de fleste kommunikatører. Den viden sætter han i spil, når han formidler dybt teknisk stof på fængende og journalistisk vis for vores kunder.
Bo er lidt af en nyhedsjunkie. Han har fingeren på pulsen og et godt netværk, og ofte hører vi ham udbryde: “Jeg har lige læst på Twitter, at… “ Så uanset hvad der rører sig i erhvervslivet eller bag murene på Christiansborg, er Bo altid en af de første, der ved det. Og det betyder, at han har et godt øje for newsjacking og altid spotter en god aktualitetsvinkel til gavn for kunderne.
Musik fylder meget hos Bo. Han går helst til koncerter hver eneste måned, og festivalsæsonen falder utrolig heldigt altid sammen med hans sommerferie. Indtil videre har han 15 hak i Roskilde-bæltet, men han lægger også vejen forbi de små festivaler som f.eks. Alive i Thy. Og generelt bliver de mange koncerter et samlingspunkt for hans vennekreds, som er spredt over hele landet. Bo skulle efter sigende være en glimrende DJ – noget vi stadig har til gode at høre på bureauet.
Vis mindre
Elisabeth er en erfaren kommunikationsrådgiver, som formår at inspirere og udvikle både kunder og kolleger på daglig basis. Hun er utrolig videbegærlig, og det manifesterer sig i, at hun konstant opsøger ny viden og oftest er den første på kontoret, der uddanner sig i de nyeste discipliner inden for kommunikationsfaget.
Hun har f.eks. gennemført en 1-årig uddannelse i sociale medier på Erhvervsakademi Aarhus for at få papir på sin kunnen.
Læs mere
Elisabeth er uddannet cand.merc. i strategi og ledelse. Efter sin karrierestart som managementkonsulent hos Price Waterhouse har hun arbejdet med kommunikation i mere end 15 år, herunder på flere PR- og marketingbureauer. Hendes første job i kommunikationsbranchen var faktisk hos os, og vi er glade for at, at hun har valgt at arbejde hos os igen.
Elisabeth er knivskarp og arbejder derfor meget med kommunikationsstrategi. Hendes strategiske tankegang gør, at hun med stor iver påtager sig kundeansvaret – også når vi er leadbureau og arbejder ud over egne landegrænser, der oftest omfatter de nordiske og baltiske lande. Hun rådgiver bredt om PR, digital markedsføring, sociale medier og profilering af topledere. Og vil du vide noget om employee advocacy og social selling, er Elisabeth den helt rette at tage fat i.
Elisabeth har en særlig evne til at fokusere, uanset hvad der foregår omkring hende. Det gælder både på en yogamåtte i fritiden eller foran computeren på kontoret med “deep focus-playlisten” kørende i sit headset. Når headsettet så kommer af, er hun en kæmpe humørspreder på kontoret – og vi griner gerne med, når hendes smittende latter høres gennem lokalerne.
Vis mindre
Johannes Bjerrum er en erfaren kommunikationsrådgiver, der arbejder med en bred vifte af discipliner inden for både kommunikation og markedsføring. Han har gennem sin mangeårige karriere haft særligt fokus på alle aspekter af public relations og presserelationer. Hos Discus Communications hjælper han kunderne med strategisk kommunikationsplanlægning, profilering af topledere, medierelationer, krisekommunikation, medietræning, præsentationstræning, social selling og social medietræning.
Læs mere
Johannes er uddannet cand.mag. i historie og statskundskab fra Københavns Universitet og er desuden uddannet projektleder. Han har arbejdet med kommunikation i mere end 20 år – både som mangeårig kommunikationschef og som kommunikationsrådgiver på to forskellige kommunikationsbureauer. Han er tosproget af fødsel i tysk og dansk.
Johannes har stor erfaring med kommunikation fra B2B- og B2C-virksomheder inden for tech, energi, service, bæredygtighed og den offentlige sektor. Han elsker komplicerede produkter og problemstillinger og glæder sig altid til at lære nyt, mens han researcher den næste spændende kampagne. I det hele taget er udvikling og livslang læring vigtigt for ham. Han er nemlig nysgerrig og videbegærlig af natur samt storforbruger af litteratur og podcasts om videnskab og politik.
Fritiden bruger han sammen med sin kæreste og to døtre. Han er stor fan af fodbold og musik, og der går rygter om, at han spiller flere instrumenter – hvilket vi dog stadig har til gode at høre på bureauet.
Vis mindre
Mads har et trænet øje for den digitale kunderejse, der både skal favne teknikken og det værdiskabende indhold, som skal anspore til handling. Med over 10 års erfaring inden for digital markedsføring arbejder Mads særligt med SEO og SEM.
Læs mere
Som digital ninja kender han indersiden af de forskellige værktøjer til analyse og eksekvering af digitale kampagner. Han kan guide vores dygtige tekstforfattere samtidig med, at han har blikket rettet mod den seneste Google Analytics-rapport. Når han ikke hjælper Discus Communications og sine andre virksomhedskunder, driver Mads sin egen webshop, der ikke overraskende ranker helt i top på nøgleordene.
Vis mindre
Naima er kontorets blæksprutte, der altid sørger for, at alt det praktiske går op i en højere enhed i vores travle hverdag. Naima står for en række administrative opgaver, og hun er altid klar til at give en hjælpende hånd.
Læs mere
Selvom vi kun har glæde af hende på deltid, smitter hendes gode humør af på alle, og hendes sans for service og detaljer kommer både gæster og medarbejdere til gode.
Vis mindre
Nicklas Zimmermann er både vores bogholder og controller, der holder styr på finanserne. Derudover holder han både kunder og konsulenter i ørerne, hvis de glemmer vigtige deadlines og frister. Samtidig står han for den kvartalsvise ledelsesrapportering.
Læs mere
Trods den ofte hektiske atmosfære på bureauet, hvor konsulenter fokuserer på kunderne og måske ikke har samme fokus på de bogholderimæssige opgaver, bevarer Nicklas roen fuldstændigt og får opgaverne til at glide nemt og smidigt.
Når Nicklas ikke lige er beskæftiget med debet og kredit, resultatopgørelser og balancer er han i fuld gang med at etablere en ny base for familien.
Vis mindre
Niels Christian Jensen er adm. direktør og ejer af Discus Communications. Med over 25 års erfaring inden for strategisk kommunikation og markedsføring har han arbejdet med et bredt spektrum af kunder, opgaver, problemstillinger og scenarier.
Det giver en kæmpe erfaringsbase, som alle på bureauet kan trække på – for han er altid klar til at knække en nød eller diskutere for og imod en problemstilling – når blot man møder ham forberedt.
Læs mere
Niels Christian er uddannet cand.mag. i kommunikation og amerikanske studier fra Københavns Universitet og University of Washington i Seattle. Han kom til bureauet i 1996 og allerede i 1999 blev han medejer og partner. Inden da var han PR- og marketingansvarlig hos Mærsk Data.
Niels Christian – eller NC, som vi kalder ham – lever og ånder for sit mantra om at levere “kompromisløs kvalitet.” Barren er sat højt, og alle gør deres ypperste for at leve op til de høje krav. Kvalitetsstandarden smitter, og tilsyneladende til vores kunder begejstring, for vi kan bryste os af at have langvarige kunderelationer.
Som en naturlig forlængelse af hans ekspertise inden for strategisk kommunikation og markedsføring ligger hans mangeårige erfaring med kriseberedskab, krisestyring og issues management. Her kommer hans evne til at analysere en situation og lægge en god plan hurtigt til sin ret, så både kunder og medarbejdere føler sig trygge.
Som leder er Niels Christian optaget af at sætte mål og retning for både kunderne, medarbejderne og virksomheden. Kunden skal altid have det bedste, huset formår, og han er kompromisløs med at sætte det optimale kundeteam, så det passer til kundens varierende behov.
Niels Christian er meget ivrig af natur. Det kommer både til udtryk i det daglige arbejde, men også i hans fritid, hvor han er en habil løber, der ynder at prøve kræfter med de lange distancer.
Vis mindre
Sarah er cand. mag. i dansk fra Københavns Universitet og har beskæftiget sig professionelt med journalistik og kommunikation siden 2005.
Hun har gennem årene prøvet kræfter med omtrent alle discipliner inden for PR- og kommunikationsrådgivning men holder fortsat allermest af at skrive. Det er også derfor, hun lagde ud med en tilværelse som freelancejournalist, så snart hun havde fået sin kandidatgrad i hus. Siden er det blevet til en række jobs som PR- og kommunikationskonsulent, og i en periode var hun også selvstændig strategisk og sproglig rådgiver. Sarah har erfaring fra flere større bureauer, og har som kundeansvarlig også arbejdet med international PR.
Læs mere
Sarah elsker mentale udfordringer, så mens hun drev sit eget kommunikationsbureau, tog hun en ekstra BA-grad i filosofi. Hun stræber hele tiden efter ny viden, og det har hun direkte adgang til med det ene ben i universitetsverdenen som underviser og vejleder på kommunikationsstudiet ved Aalborg Universitet i København. Her underviser hun i strategisk kommunikation og sociale medier med særligt fokus på etik.
Sarah er stærk både praktisk og teoretisk, og har stor erfaring med både at finde, skrive og pitche historier om alt fra vandkølede computerkomponenter over komplekse investeringsporteføljer til digital transformation. Hun er en rutinert strategisk rådgiver og kampagneplanlægger og er vant til at snakke med journalister. Hun forstår at vride en interessant og veldokumenteret historie ud af både baggrundsstof og aktuelle temaer samtidig med, at hun rammer målgruppen og mediet spot on.
Vis mindre
Sofie er senior projektleder og arbejder på tværs af kommunikationsdisciplinerne for bureauets B2B-kunder. Hun sidder især som tekstforfatter på en række projekter, hvor hun formår at transformere selv det tungeste og mest tekniske indhold til fængede, forståelige tekster til f.eks. artikler og blogposts.
Sofie er uddannet i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Her fandt hun sin passion for at skrive, og hun elsker at jonglere med ord og vendinger, hvilket er til stor glæde for vores kunder, som kan nyde godt at Sofies finurlige og knivskarpe formuleringer.
Læs mere
Under sin studietid var Sofie praktikant og senere studentermedhjælper hos Discus Communications, og har derfor fået sin ilddåb i bureauverden på egne gange. Hun forlod os for en stund for at tage en kandidatuddannelse i London, hvor hun læste digital media. Her blev hun inspireret af alt fra storytelling til gamification, og fik fremelsket sin indre projektleder, som vi nu nyder godt af.
Sofie er nysgerrig både som person og som medarbejder og kaster sig altid ud i forskellige opgaver med fokus og præcision. Hendes selvironi er til at føle på, og hendes humør mærkes altid på kontoret.
Et par gange om ugen tanker Sofie op på energi i den lokale håndboldhal. Hun er en typisk dansk håndboldfan, der hele december og januar kan findes på de Københavnske sportsbarer, når landsholdet løber på banen. Og når den ikke står på håndbold, binger hun farverige dramaserier.
Vis mindre