Medietræning
Har du oplevet, at du eller en kollega er blevet interviewet, og at der efterfølgende intet kom ud af det? Eller har du måske været ude for at blive belejret af pressen, der vil have din kommentar til en særdeles kilden sag, som du har svært ved at svare på? Begge dele kræver forberedelse og træning.
Derfor tilbyder vi budskabstræning, hvor jeres talspersoner lærer at formidle jeres virksomheds budskaber i klare, tydelige og inspirerende vendinger. På den måde er I klædt godt på, når I møder medierne.
Og vi tilbyder skræddersyet medietræning, hvor I bliver testet i realistiske scenarier, interviewet af professionelle journalister og undervist i effektive argumentationsteknikker og håndteringsteknikker. Specielt hvis I kommer i akut modvind og oplever en større krise eller shitstorm, er det vigtigt at træne budskaber nøje – i visse perioder endda dagligt, mens krisen udfolder sig.