Cat phones vælger Discus Communications
Producenten af de robuste arbejdstelefoner, Cat phones, har valgt Discus Communications som kommunikationsbureau i Danmark. Caterpillar, eller CAT som virksomheden forkortes, er en amerikansk virksomhed, der måske er bedre kendt for sine store maskiner til bygge- og anlægsindustrien. Men med de robuste telefoner henvender virksomheden sig også direkte til forbrugerne. De forskellige smartphones og mobiler er bygget til at kunne klare særdeles krævende miljøer og er udviklet til forbrugere med specielle behov for hårdhed og pålidelighed – fx kan en Cat S61 smartphone tåle at blive tabt gentagne gange fra 1,8 meters højde ned på betongulv.
Samarbejdet mellem Cat phones og Discus Communications betyder, at Cat phones udnytter vores kompetencer inden for kommunikation og markedsføring af forbrugerelektronik, hvor målet er at styrke virksomhedens position på det danske marked og dermed understøtte salget.