Infografik
Infografik er et stærkt værktøj til at formidle kompliceret stof på en overskuelig måde. Med en infografik kan man ofte fjerne nogle af de mange ord, der ellers ville være nødvendige for at forklare en problemstilling – og her handler det jo ikke nødvendigvis om at spare plads, men derimod om at holde interessen, formidle klart og gøre det nemt for modtageren.
Infografikker kan fx bruges til at gøre indholdet i en pressemeddelelse mere overskueligt for medierne, til at illustrere pointerne fra en analyse, f.eks. i et whitepaper eller en e-bog, og faktisk også til at illustrere pointer kreativt på de sociale medier.