Nyhedsbreve
Når nyhedsbrevet bruges rigtigt og spiller sammen med den overordnede contentstrategi, er det et af de bedste værktøjer til fastholdelse af kunder. Her handler det om at give værdifuld viden og inspiration – og om at vise, at din virksomhed hele tiden udvikler sig og følger med i tidens tendenser. Nyhedsbrevet kan også hjælpe jer med at differentiere jer fra jeres konkurrenter. Men har din virksomhed virkelig brug for et nyhedsbrev? Ja! Hvis altså I har noget på hjerte – og det har de fleste virksomheder, hvis man spørger ind til det.
Nyhedsbrevet bliver udfordret af, at vi alle har travlt, og både slet- og afmeld-knappen er altid inden for rækkevidde. Derfor har den knivskarpe overskrift og kvaliteten af indholdet en afgørende betydning. Overskriften skal sikre en høj åbningsrate, og indholdet skal sikre en høj CTR (Click through rate). Dit nyhedsbrev må aldrig blive til spam, for så ender du med at skubbe trofaste- og potentielle kunder væk i stedet for at knytte dem tæt til virksomheden.
Der findes mange forskellige værktøjer til arbejdet med nyhedsbreve. Vi har flere, som vi anbefaler vores kunder, men vi er også vant til at arbejde med de værktøjer, vores kunder selv bringer ind, fordi de opererer i rigtig mange lande. Vi kan stå for hele eller dele af processen lige fra brainstorm, redaktionel linje, skrivning af alt indhold, layout og opsætning, splittests og kvalitetssikring, udsendelse, rapportering og projektledelse.