Brand storytelling
Den gode historie går nok længere tilbage end til det første lejrbål, som urmennesket flokkedes om. At kunne fortælle en god historie, handler ikke om ren underholdning, men er simpelthen kulturbærende. Det er historierne med drama og følelser, som vi husker. Ikke en opremsning af et produkts egenskaber. Netop derfor er brand storytelling en vigtig del af dit kommunikationsarbejde.
Storytelling handler ikke om at opfinde en historie. Grunden til at din virksomhed eksisterer, hvorfor I har udviklet lige netop de produkter og tjenester, som I har, og hvorfor I gør, hvad I gør, er allerede fyldt med gode historier. Og de skal fortælles, så andre lytter og husker.
Med storytelling kan vi formidle indhold, så det fanger målgruppen – og storytelling er kernen i al vores arbejde her i Discus Communications:
- Vi bruger storytelling, når vi skal vinkle historier og sælge dem ind til journalisterne
- Vi bruger storytelling, når vi skal positionere en virksomhed i forhold til deres konkurrenter
- Vi bruger storytelling, når vi skal markedsføre et nyt produkt
Den gode historie
Når vi udvikler den gode historie, bruger vi tre centrale ingredienser:
Dårligt nyt sælger – da negative historier driver langt de fleste overskrifter og journalister. Og som mennesker relaterer vi til dårlig nyt, lidt ligesom vi interesserer os for sladder. Så kan man finde problemet bag produktet og fokusere på problemet – er det meget mere effektivt.
Kan vi dernæst finde en menneskelig vinkel i historien – a la “bare det var mig” eller “godt det ikke er mig” – styrker det historien markant.
Og endelig omhandler vores tredje ingrediens aktualitet, så vi serverer historien på det optimale tidspunkt, hvor alle i målgruppen fx tænker på jul, budgetter, trafiksikkerhed, sommerferie, eller hvad det nu måtte være.